Få creative platform learning på din uddannelsesinstitution

Creative Platform Learning (CPL) er en pædagogik, der er udviklet gennem en række forskningsprojekter på Aalborg universitet i samarbejde med Fonden for entreprenørskab og en række uddannelsesinstitutioner fra folkeskoler til videregående uddannelser. Hvis du er interesseret i at anvende CPL på din uddannelsesinstitution, kan du indgå i forskningsprojektet "Kreativitet og faglighed" sammen med os.

Der er tale om et gensidigt aktionsforsknings- og aktionslæringsforløb, hvor de deltagende lærere uddannes i at anvende CPL, og hvor der skabes grobund for en innovativ undervisningskultur på skolen.

Det foregår konkret på følgende måde:

  • Vi starter med at introducere CPL for lærerne og sætter dem i gang med at anvende CPL.
  • I den efterfølgende periode møder vi op og observerer den enkelte lærers undervisning 2-3 gange med efterfølgende supervision.
  • Indimellem supervisionsrunderne mødes vi med lærerne og faciliterer en erfaringsudveksling

Download udviddet projektbeskrivelse.

Vi kommer også gerne ud til jer og giver en introduktion eller et kortere kursusforløb i CPL. Hvis det har interesse, så kontakt os og hør mere om jeres mulighed for at deltage i projektet.

Kontakt forskningsleder Søren Hansen på 20458394 eller (sh@business.aau.dk)